Trinitatis søndag - 1. tekstrække

Speaker: Hartvig Wagner

Nikodemus er en kendt mand. En og anden mindes måske ikke at have hørt navnet før eller at have hørt noget særligt om ham. Dog er Nikodemus godt kendt. Måske ikke lige under det navn, men som et menneske med samme holdning, som den person, Johannes præsenterer os for i dagens evangelium. Vi træffer jævnlig en sådan “Nikodemus”, som blot hedder noget helt andet, men ligner evangelistens Nikodemus på en prik. Ja, noget kunne tyde på, at der bliver flere og flere af samme type.

Om dagens mand fortæller evangelisten, at han hørte til farisæernes parti og havde en fremtrædende plads i datidens samfund. Han var en af jødernes rådsherrer. Han var altså medlem af det store jødiske råd, der havde stor indflydelse på jødernes indre religiøse, politiske og juridiske sager. Han kom til Jesus om natten, får vi at vide.
At mødet mellem de to netop skete om natten, kan skyldes, at Nikodemus ikke vovede at vise sin interesse og sympati for Jesus alt for åbenlyst.Den holdning kender vi. Mennesker, som f.eks. ikke gerne går i kirke, men forsikrer, at de alligevel tror på Gud og beder til ham. Andre udtrykker sig mere forsigtigt og siger blot, at de da interesserer sig for det religiøse.

Der kan siges meget positivt både om evangeliets Nikodemus og mange af hans ligesindede i vore dage. Dagens mand udtaler sig meget imødekommende og respektfuldt: “Rabbi! vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.” På tilsvarende måde hører vi i dag mange positive tilkendegivelser om kirke og kristendom. Det møder jeg tit under besøg i hjem her i Gullestrup. Og jeg har grund til at tro, at det er ærligt ment. Når f.eks. langt de fleste danske børn bæres til den kristne dåb, skyldes det næppe blot og bar tradition, men forældrenes ønske om, at det barn, som på underfuld måde er blevet dem betroet, skal overgives til Gud, livets giver og Herre. Måske kan forældre have svært ved at udtrykke præcist, hvad de føler, men der er ingen grund til at betvivle, at der ligger mere bag end blot almindelig skik og brug.

For Nikodemus lå der også noget ærligt og dybtfølt bag at opsøge Jesus. Et sådant besøg kunne nemt koste en mand i hans stilling en del, hvis det blev kendt.Han ville virkelig gerne have mere rede på det med Gud, end hvad han selv var kommet frem til. Som farisæer havde han arbejdet seriøst med spørgsmålet og var endog kommet så langt, at han som lærer i Israel underviste andre i religiøse spørgsmål. Men han måtte videre. Det ønsker mange ærlige sjæle også i dag, hvor spørgsmålet om Guds rige optager flere, end vi måske antager. Mange har nu erkendt, hvor utilstrækkeligt det er blot at stræbe efter rent materielle sager.

Men til den redelige, velmenende rådsherre Nikodemus og til alle hans utallige senere ligesindede har Jesus en nedslående besked. Trods al velvilje er der en afgørende hindring for, at Nikodemus og enhver, som ligner ham, kan få fat i sandheden om Guds rige, om himlen og om vejen dertil: “Hvis I ikke tror, når jeg taler til jer om de jordiske ting, hvordan skulle I da kunne tro, når jeg taler til jer om de himmelske?” spørger Jesus. Læg mærke til, at Jesus siger “I”. Jesus ved nemlig, at Nikodemus ikke bare repræsenterer sig selv, men en talrig skare. Jesu ord til Nikodemus gælder hans ligesindede til alle tider!
Jesus taler om de himmelske ting. Derom ingen tvivl. Og Jesus gør det med autoritet. En autoritet, som ingen anden. For “ingen er steget op til himlen, undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen,” siger Jesus om sig selv. At Jesus taler og handler med enestående myndighed, havde Nikodemus forstået helt rigtigt og mange med ham. Også i dag skaber Jesu ord om himlen, om Gud, interesse. Hvem hører ikke gerne Jesus tale om Guds kærlighed, om fred og frelse. Men hvad nytter det, spørger Jesus, “hvis I ikke tror, når jeg taler til jer om de jordiske ting?” Så får I alligevel slet ikke fat i det afgørende, når talen er om det himmelske!

Al interesse og al sympati for kirke og kristendom får ingen som helst betydning for den, som ikke tror, hvad Jesus har at sige om de jordiske ting! Hvad er det for ting, og hvad har Jesus at sige om dem? Det må vi have fat i, ellers er al tanke på og tale om himlen forgæves.
De jordiske ting, er alt det, der handler om Nikodemus og om dig og mig, for vi har alle en Nikodemus i os, så det er bestemt ikke for meget sagt, at Nikodemus er en kendt mand. Hvad har Jesus da at sige om os? “Hvad der er født af kødet, er kød!” lyder hans besked. Med det mener Jesus præcis, hvad vi synger om lidt:

 

Du var, før du til verden kom,
og før du noget gjorde,
alt under vredens strenge dom,
fordømt, fortabt og borte;
du havde af forældres blod
et sind, som var din Gud imod
og ville ham ej kende.

 

Sådan forholder det sig med det, der er født af kødet, med ethvert menneske, som fødes på denne jord. Derfor også med dig og mig. Den besked giver Jesus om det jordiske, om jordiske skabninger som os. “Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.”
Nikodemus og alle alle hans ligesindede, i grunden enhver, forestiller sig, at vi på en eller anden måde selv kan bane os vej til Gud. Vi er godt klar over, at der er mangler ved os, og at der må forbedring til. Men vi tænker da på Gud og stræber da også efter at være ordentlige. Men Jesus siger: Det slår ikke til! Dine velmente tanker og forestillinger hjælper dig ikke ind i Guds rige! For, “hvad der er født af kødet, er kød!” Du kan ikke lave dig selv om! Du er fortabt! Og vil du ikke tro, hvad jeg siger om det jordiske, om ethvert jordisk menneske, så fatter du heller ikke sandheden om det himmelske.
Du kan drømme og snakke om det himmelske, om Gud og hans kærlighed. Lige lidt hjælper det dig, hvis du ikke tror sandheden om dig selv, at du ikke kan redde dig selv og er fortabt. Ønsker du at kende de himmelske ting, må du først kende sandheden om de jordiske ting, om dig selv og alle mennesker!

“Menneske først og kristen så”, siger Grundtvig med en sætning, som ofte er misforstået. Grundtvig mente præcist, hvad Jesus her siger: Sandheden om himlen er lukket land for den, der ikke vil se sandheden om sig selv i øjnene. Der er en ubrydelig sammenhæng mellem det jordiske og det himmelske. Den hænger sammen med den ubrydelige sammenhæng mellem Faderen og Sønnen. Den sammenhæng er Helligånden. At se og tro den sammenhæng er derfor vor eneste chance for redning. “Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og Ånd, kan ikke komme ind i Guds rige”, siger Jesus. Her har vi sammenhængen mellem jordisk og himmelsk. Vand er noget jordisk. Ånden er noget himmelsk, der udgår fra Faderen og Sønnen.
Vil vi ikke tro, hvad Jesus siger om vandet, om dåben, at det er mere end vand, at med det gives Ånden og en helt ny fødsel, så er vore drømme om himlen kun drømme. Så er vejen ind i Guds rige spærret. Vejen ind i Guds rige går gennem noget meget jordisk, gennem dåbens vand og nadverens brød og vin og gennem Jesus fra Nazaret, som levede sit liv, døde og blev begravet her på jorden. Det må du alt sammen tro og tage imod, for alene det kan gøre dig til det, du må blive, hvis du skal have adgang til Guds rige.
Du må fødes på ny, eller som det også kan oversættes, fødes fra oven, og blive et helt nyt menneske. Og det klarer du ikke selv. Det må Faderen og Sønnen og Helligånden, det må den sande Gud gøre med dig! Det sker ved et samspil mellem jordiske og himmelske ting. Det sker ved vand og Ånd. Det sker i dåben. Der bliver et nyt menneske til:

 

De sorte lænker sank som bly
i dåbens frelse-vande;
Gud lod dig fri og skøn og ny
i nådens rige lande;
han gav dig børneret og navn
og tog dig i sin milde favn,
som alle himle bærer.

 

Så herligt! Så virkeligt! Men du må tro, hvad Jesus siger om det jordiske, om vandet i dag, om nadverens brød og vin skærtorsdag aften, om ethvert menneskes fortabthed i sig selv. Tro det jordiske, indrette dig på det, noget så jordisk som at gå i kirke, læse i Bibelen, regne med det, der står. Tro det jordiske, hvis den himmelske gave i dåben skal blive til nytte og frelse. Den sammenhæng er der mellem de jordiske og de himmelske ting. Det er den sammenhæng, vi særligt fejrer i dag på Hellig Trefoldigheds fest: enheden mellem Faderen i himlen, Sønnen på korset og Helligånden, som viser os, at vor eneste redning består i at regne med alt, hvad Jesus har sagt os både om de jordiske og de himmelske ting.

I dag er der særlig grund til at sige: “Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

 

Salmer:
13 / 9,6+13-14 / 401 / 380 // 405 / 11,3 (M) / 427 (A) / 6