Vielsestale

Kære brudepar! Kære familier, venner og gæster i øvrigt! Velkommen her i en rigtig festklædt, festpyntet og feststemt nn-kirke til dette sommerbryllup! Vi har allerede længe med både glæde, spænding og forventning set frem til denne højtidsdag!

Lad os alle bede!—(fri, personlig bøn)

De ord fra Bibelen, som jeg på jeres bryllupsdag særlig vil trække frem, er ord, som står skrevet i apostlen Paulus’ brev til kolossenserne. Det er følgende opfordring og konstatering, som vi finder i kap. 1,12-14. De lyder sådan:

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. (Amen)

Kærlighed er et stort og kært emne! Hvor meget er der ikke helt fra antikkens tid blevet sagt og skrevet om netop det tema! Kærlighed er noget fundamentalt i alle menneskelige relationer i almindelighed, og i parforholdet, i ægteskabet ikke mindst! Ét er dog teori, ét andet praksis. Det er denne praksis, I kære brudepar, N & N, i dag vover jer det afgørende skridt ud i. Tillykke med det!
Kærlighed er unægtelig – og bør være – den store og altoverskyggende sag ved en sådan lejlighed, ja, ikke bare her og nu, men altid, for den sande kærlighed ophører aldrig!
’Manden, der ønsker et lykkeligt ægteskab, må lære at holde sin mund lukket og sit checkhæfte åbent’, har Groucho Marx sagt. På den anden side kunne der så repliceres: ’Tal med en mand om ham selv, og han vil lytte i timevis!’

[12 linier humoristisk CV om begge er her taget ud]

 

Selvom I begge er godt rustede og har stor styrke, er der svagheder hos samtlige os mennesker af begge køn, svagheder, som ikke forsvinder op i den blå luft i et ægteskabeligt samliv heller, men netop kærligheden mellem mand og kvinde, som jo har et guddommeligt forbillede, er i allerhøjeste grad med til at overse og overvinde disse svagheder. De findes, fordi vi stadigvæk er syndere, der har brug for Guds nåde – også efter brylluppet!
Det er derfor, I i kirken her og sikkert også senere under festen i dag, N & N, får adskillige bibelske formaninger og opfordringer med på vejen. Hvorfor går det så ofte galt for mange ægteskaber i dag? Hvorfor er der så meget husspektakel, så mange skilsmisser og forsømte børn og voksne i Danmark? Jeg tror, det ofte hænger sammen med stress og jag og den megen stræben efter karriere, nydelse og statussymboler, så man svigter hinanden i ægteskabet og i familien. Taler man ikke længere med hinanden, ender man med at tale forbi og om hinanden! Det har aldrig været meningen! Guds tanke med at skabe os som to køn var ikke, at vi så skulle bekrige hinanden. Nej! Kærlighed er rigtignok en form for krigsførelse, som den gamle græker, Ovid engang udtrykte det, men ikke krigsførelse imod hinanden, tværtimod, krigsførelse imod alt det, som truer med at nedbryde tilliden og dermed åbenheden og fortroligheden i ægteskabet.

’Målet i ægteskabet er ikke at tænke ens, men at tænke sammen’, er der blevet sagt, men man kommer nu alligevel tit til også at tænke ens, fordi man som Guds børn har samme ånd og basis, nemlig Guds ånd og Guds ord. Og vi ved, at de bibelske tilrettevisninger og formaninger er sat som et værn om os.
Vi vil takke og lovprise Gud for alt, hvad han i sin grænseløse kærlighed har overøst os med. Vi vil takke ham med glæde, fordi han gav os nogle mennesker at holde af; han gav os den eneste ene! Han gav os til hinanden som medhjælpere. Han gav os livet sammen. Han gav os det evige liv sammen, de helliges arv i lyset, som vores tekst siger og som skænkes os alene i og med Jesus Kristus, gennem troen på ham. Troens mål er sjælens evige frelse. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sit rige, lysets rige, Jesu Kristi evige rige.
Det er evangeliet, som vi heller ikke skal gå glip af at høre på en lys og skøn bryllupsdag. Ja, Guds ord er altid rammende aktuelt, for de er det evige livs ord, som vi må klynge os til på alle stadier i vores liv. Jesus er vejen og sandheden og livet! Ham elsker vi og tror vi på uden at se ham nu med det legemlige øje, men engang skal vi juble med usigelig glæde, fordi vi ser ham ansigt til ansigt, ser ham som han er i hans forunderlige skønhed og herlighed, befriede fra al synd og smerte.

Sand kærlighed er altid mere og andet end blot højtidelige ord og lidenskabelige forsikringer, som man giver, fordi etiketten nu kræver det. Ægte kærlighed er af en helt anden art. Ren kærlighed er underligt nok en person, ja, er Gud selv! Jesus kaldes kærlighedens fyrste. Han er Guds kærligheds bevis imod alle os uelskværdige syndere. Kun i Ham møder vi den rene, fuldkomne kærlighed, som vi aldrig opnår at finde hos noget andet menneske – den perfekte kærlighed, som elsker selv sin værste fjende og helt ind i døden. Ham må vi bestandig rette vores opmærksomhed imod. Dertil er Guds ord og dermed Helligåndens overbevisende gerning så nødvendig! Det gælder jer, kære N & N! – og det gælder os alle!

Jesus Kristus er ‘troens banebryder og fuldender’. Han er kærligheden personificeret. Et kærlighedsforhold er altid et tilgivelsens forhold. Vi elsker, fordi han elskede os først og tilgav os vor ukærlighed og kulde. Der er den afgørende forskel, at i vores forhold til Gud er tilgivelsen altid énsidig: fra Gud til os. Men i vores forhold til hinanden, og altså også i ægteskabet, N & N, er tilgivelsen gensidig. Lever vi i et åbent, fortroligt forhold til vores himmelske far, hvor han altid kan få os i tale og ved sin ånd og sit ord kan afsløre og dømme os i vore samvittigheder, men også for Jesu skyld frikende os, kan vi også lettere i vores samliv af hjertet tilgive og elske hinanden. Forholdet til Gud, den fælles overordnede autoritet også i ægteskabet, er i allerhøjeste grad med til at bevare det intakt, også når der kommer kurver på tråden. Intet ægteskab undgår vanskeligheder af forskellig art. Jeg har i hvert fald ingen eksempler!

“Hold begge øjne vidt åbne før du gifter dig; bagefter kan du godt lukke det ene!”, er der blevet sagt. Det er rigtig nok! Men da er det godt at have lært, hvor man skal henvende sig. Lykkeligt det ægtepar, som kender kongevejen og som sammen vil og kan gå til Gud i bøn! Det faste andagtsliv og bønsliv samt kærlighedens fællesskab blandt kristne er et uvurderligt værn omkring kærlighedens fine, men sarte organisme. Det holder kærligheden stærk, sprudlende frisk og stadig dynamisk i ny opfindsomhed. I ægteskabet bliver to singler til en gudvillet énhed. Det tillidsfulde og åbenhjertige sind overfor hinanden er en forudsætning for, at samlivet lykkes og bærer frugt, som gavner og glæder internt, men også videre ud i de større cirkler, i familie, omgangskreds og samfund. I skal ikke besidde hinanden – som efter et endt erobringstogt – ej heller skal I herske over hinanden, men I skal tjene og supplere hinanden i gensidig respekt for, ja, og i taknemmelighed over den elskedes særlige evner og anlæg.

Manden er kvindens hoved, men det betyder ikke, at han bestandig skal være i ‘den gule førertrøje’! Vær stolte af hinanden og ros hinanden! Den genuine kærlighed søger aldrig at fremme egne interesser, men den søger bestandig det, som kan værne og beskytte, gavne og glæde den anden og helheden. Det er ganske vist på kollisionskurs med vores iboende, syndige og hovmodige natur og med hele tidens trend, hvor egotrippet synes at skulle rendyrkes, men det er alligevel sandt! Vi må bestandig undervises i og genoverbevises om, hvad der er Guds, den almægtiges, vilje med os, nemlig, som apostelen Paulus i Romerbrevet udtrykker det: “det gode, det som behager ham, det fuldkomne”. Heri får vi aldrig nogen eksamen, men her er vi bestandig på skolebænken, hvad enten vi nu er nygifte eller kan fejre diamantbryllup!
“Lykken synes at være skabt til at deles”, siges der. Det er sandt nok, og den deles intetsteds bedre end i det kristne ægteskab!
Kære ’n og n!’: Velkommen i standen!
Det sidste vers af den salme, vi sang indledningsvis, ‘Du Herre Krist, min frelser est’ – som I for øvrigt også selv har valgt – er som de øvrige formet som en bøn til Gud – en bøn, som passer så fortrinlig også for nye ægtepar:

“Giv os, o Gud,
vi på dit bud
må leve  tilsammen,
at vi hos dig
evindelig
i Himmerig
kan få din glæde! Amen!”

Det er jo, når alt er sagt og gjort, det, det hele drejer sig om – at vi sammen når målet, troens mål, nemlig Himlen. Det er ingen tilfældighed, at Herren selv sammenligner gudsforholdet med et ægteskab og den evige salighed med et gigantisk bryllupsgilde – tænk blot på nogle af Jesu lignelser!
Måtte Gud velsigne jer to kære, N & N, til at vise andre denne vej og til et rigt og lykkeligt samliv i afhængighed af jeres frelser. Bundne til ham vil I være virkelig frie – frie til at tjene Gud og hinanden i familie og hjem, i liv og gerning!
Dertil blev I skabt og forløst – og givet til hinanden!
Vi vil af hjertet ønske jer Guds velsignelse! – nu og altid!

Amen!