Trosvandrer


FORMÅL
En tematisk Instagram/Facebook side, som generelt udgiver oplæg om det kristne trosliv, men med Lolland-Falster LM som tydelig afsender. Nogle af oplæggene vil også være direkte relateret til Lolland-Falster og til LM dér, med henblik på at skabe opmærksomhed på LM i netop dén landsdel.
Derfor vil der være både generelle oplæg om trosliv (med Lolland-Falster LM som afsender) og specifikt Lolland-Falster-relaterede, fordi vi ønsker at skabe opmærksomhed om samt opmuntre til at engagere sig i og/eller flytte hertil.

KALENDERSTYRET
Oplæggene styres af en “social media calendar”, som sørger for på forudvalgte dage og klokkeslæt at poste indlæggene. Det betyder, at langt de fleste oplæg laves på forhånd, i klynger, og man kan fx afsætte en LMU-aften eller en halv arbejdsdag på at lave en klynge (10-15 indlæg) som så placeres i social media kalenderen.

TEMAER
Oplæggene har forskellige temaer, og de udsendes på specifikke ugedage. Det kan fx være at “Kirkeord forklaret” er et tirdags-oplæg, imens “Mød en kristen” er et fredags-oplæg og “Har du hørt” – som jo er citater fra prædikener – typisk udkommer mandag efter der har været prædikener om søndagen.

BRUG AF VIDEO
Temaoplæggene “Mød en kristen” og “Trosvandrer med motor” benytter sig af video i oplæggene. Det tilstræbes at videoerne max er 3-4 minutter lange.

EKSEMPLER
Først er her nogle traditionelle billedbaserede oplæg. Nedenfor oplæg som benytter video:

VIDEOERNE “MØD EN KRISTEN”:
Interviews med kristne, gerne fra Lolland-Falster, men ellers med det specifikke formål at folk møder kristne der fortæller om deres trosvandring.

VIDEOERNE “TROSVANDRING MED MOTOR”:
Videoerne “Trosvandring med motor” har flere formål:
At skabe opmærksomhed.
At italesætte, på få minutter, et kristent tema som er relevant for alle abonnenter på “Trosvandrer.”
At italesætte specifikt LM Lolland-Falster relaterede temaer.
Nyt fra afdelingsmissionæren specifikt.